Om Forsorgshjemmet The Art of Peace ApS

Hos The Art of Peace Aps ønsker vi at skabe mere end blot et midlertidigt ophold – vi ønsker at være et sted, hvor mennesker får mulighed for at finde ro, styrke og retning i livet. Vores vision er, at beboerne forlader os med mere end en fast bolig; de skal stå stærkere, både mentalt og personligt, end da de kom.

Gennem opholdet hos os får man ikke kun tag over hovedet, men også plads og støtte til at arbejde med sig selv. Det kan ske gennem deltagelse i daglige aktiviteter, fællesskabet i huset eller gennem fordybende én-til-én samtaler, hvor der skabes rum til refleksion og udvikling.

Det, siger vores tidligere beboere...
”Generelt er stemningen stille og rolig. At dele køkken og bad er ikke et problem, da der er god plads i huset. Der er blandt andet tre toiletter og et stort fælleskøkken. Husreglerne er simple og nemme at gå til. De er der for at få hverdagen til at fungere og for at sikre, at alle har det rart i huset.”

Alexander, 35 år
“Det er meget stille og roligt her. Den første nat var spændende og ny, men jeg følte mig stadig tryg. Der er en hjemlig stemning i huset, som gør det rart at være her. Værelserne og faciliteterne er nye, og der mangler ikke noget. Samtidig er der god plads på værelset til at udfolde sig.”

Bolette, 22 år
”Der er jo et tilbud med morgenholdet (der åbne tilbud) der, hvor du kan komme over og træne, så du får en fast hverdag, hvis du ikke har det i forvejen. Så du både står op og har noget at passe, og så har du faktisk et liv i stedet for bare at blive liggende i din seng.”

Zara, 23 år

Indflytning i nye, rolige omgivelser med rum til fordybning.

Hos The Art of Peace ApS tilbyder vi trygge og rolige rammer, hvor man kan finde fodfæste i en ny livssituation. Vores værelser og fællesområder er indrettet med fokus på ro, overskuelighed og hjemlig atmosfære. Her får man mulighed for at lande – både fysisk og mentalt – i et miljø, der understøtter stabilitet og refleksion.

Indflytningen handler ikke kun om et sted at bo, men om at skabe en base for udvikling. Vi hjælper med struktur, samtaler og støtte, så overgangen bliver så tryg som mulig. Hos os er der plads til at finde ro, samle tanker og tage de første skridt mod en mere stabil hverdag.

Få mere at vide

Aktiviteter med henblik på selvstændighed og dannelse

Hverdagen hos os rummer aktiviteter, der styrker både selvstændighed og personlig udvikling. Gennem struktur, fællesskab og praktiske opgaver arbejder vi med at opbygge rutiner, ansvar og handlekraft. Det kan være alt fra daglige gøremål til fælles aktiviteter, der skaber relationer og nye erfaringer.

Vi tror på, at dannelse sker i samspillet mellem mennesker. Derfor skaber vi rammer, hvor man kan øve sociale færdigheder, tage ansvar og finde sin rolle i et fællesskab. Små succeser i hverdagen bliver til større skridt mod selvstændighed.

Få mere at vide

Gratis træningstilbud med fokus på menneskelig udvikling

Som en del af vores tilbud har alle beboere mulighed for at deltage i gratis træning i Esbjerg Karate Klubs lokaler. Træningen foregår i trygge rammer og med fokus på respekt, disciplin og personlig styrke. Her udvikles både krop og sind gennem faste rutiner og tydelige værdier.

Træningen handler ikke kun om fysisk form, men om menneskelig udvikling. Den giver struktur i hverdagen, styrker selvtilliden og skaber adgang til et positivt fællesskab. Mange oplever, at træningen bliver et vigtigt holdepunkt – både under opholdet og i tiden efter.

Få mere at vide
Lyder The Art of Peace som noget for dig?
Overvejer du, om The Art of Peace kunne være det rette sted for dig?
Vi tager gerne en åben og uforpligtende samtale om din situation og dine muligheder. Ræk ud – vi er her for at lytte.

Kontakt os for et uforpligtet møde